Writing, Briefly

Posted on August 17, 2008.

This is a translation of Paul Graham's Writing, Briefly originally posted in March 2005. The translation has been made by me with the help of Søren Kromann. Comments regarding the article should be posted to Paul Graham while errors in the translation are solely my responsibility.

At skrive -- kortfattet

(Da jeg svarede på en email, skrev jeg ved et tilfælde et kort essay om det at skrive. Normalt bruger jeg flere uger på et essay. Dette tog mig 67 minutter -- 23 minutters skrivning og 44 minutters omskrivning.)

Jeg mener, at det er langt vigtigere end de fleste tror at skrive godt. At skrive kommunikerer ikke blot ideer; det producerer dem. Hvis du er dåig til at skrive og ikke kan lide at skrive, vil du gå glip af mange af de ideer, som skriveprocessen ellers ville have genereret.

Her følger en kortfattet version af, hvordan man skriver godt:

  1. skriv en dårlig første version så hurtigt som muligt.
  2. omskriv den igen og igen.
  3. fjern alt der er unødigt.
  4. skriv i dagligdagssprog.
  5. lær at genkende dårlig skrivning, så du kan finde og rette det i din egen tekst.
  6. efterlign forfattere du synes om.
  7. hvis du har svært ved at komme i gang, så fortæl en anden hvad du planlægger at beskrive og noter så hvad du sagde.
  8. forvent at 80 % af ideerne til dit essay kommer, efter du er begyndt at skrive, og at 50 % af dem du startede med, viser sig at være forkerte.
  9. hav selvtillid nok til at skære fra.
  10. få betroede venner til at læse det du har skrevet og give en tilbagemeldning på, hvilke dele der er forvirrende eller langtrukne.
  11. giv ikke (altid) detaljerede sammendrag.
  12. overvej ideer i et par dage inden du begyder at skrive.
  13. hav en lille notatbog eller kladepapir ved hånden.
  14. begynd med at skrive, når den første sætning kommer til dig.
  15. hvis en deadline tvinger dig til at begynde før så vælg simpelthen at begynde med den vigtigste sætning.
  16. skriv om ting du kan lide.
  17. forsøg ikke at lyde imponerende.
  18. tøv ikke med at ændre emnet undervejs.
  19. brug fodnoter til at begrænse sidespor.
  20. brug anaforer til at binde sætninger sammen.
  21. læs dine essays højt for at høre (a) hvor du studser over akavede udtryk og (b) hvilke dele der er kedelige (de afsnit du gruer for at læse).
  22. prøv at fortælle din læser noget nyt og brugbart.
  23. arbejd med forholdsvis store tidsrammer.
  24. når du begynder igen, så start med at læse hvad du har skrevet indtil videre.
  25. stop så du har noget let at gå i gang med, når du genoptager skrivningen.
  26. noter emner du planlægger at dække senere i dit essay i bunden af din fil; føl dig ikke forpligtet til at dække nogen af disse.
  27. skriv til en læser, der ikke læser teksten så nøje som dig. Ligesom pop-sange er designet til at lyde ok i en dårlig bilradio.
  28. hvis du siger noget fejlagtigt, så ret det med det samme.
  29. spørg venner, hvilken sætning du vil fortryde mest.
  30. gå tilbage og formuler heftige bemærkninger mere diplomatisk.
  31. publicer dine essays online fordi et publikum får dig til at skrive mere og derved frembringe flere ideer.
  32. print klader ud i stedet for blot at læse dem på skærmen.
  33. brug simple, germanske ord. [1]
  34. lær at skelne mellem overraskelser og sidespor.
  35. lær at genkende en slutning, når den nærmer sig, og når det sker, så slå til.
    1.  

      [1] - Oversætterens note: der henvises til, at man skal bruge dagligdags ord i stedet for at forsøge at inddrage fremmedord med latinsk eller græsk afstamning, hvor det ikke er naturligt.

Warning: Undefined variable $error in /customers/3/c/3/baltzersen.info/httpd.www/articles/writing_briefly.php on line 77